tirsdag den 21. februar 2023

Odder Filatelistklub fik succes med at indbyde alle til at møde op mandag formiddag for at høre lidt om Odders lokalhistorie. Emnet denne gang var ”Odder Banegård, Banegårdspladsen, Posthuset og de nærmeste naboer”.

Almindeligvis er vi 15-18 medlemmer mandag formiddag; men denne gang mødte der 16 gæster op for at høre Poul Holm Nielsens foredrag, så vi nåede op på 32 deltagere til vores formiddagsmøde.


















søndag den 19. februar 2023

 Kom og hør lidt om Odders lokalhistorie mandag den 20. februar kl 9.30

Odder Filatelistklub indbyder alle interesserede til at møde op og høre om ”Odder Banegård, Banegårdspladsen, Posthuset og de nærmeste naboer” ved Poul Holm Nielsen.”
Det foregår i Aktivitetshuset i Ålykkecentret kl. 9.30-ca11.30.
Det er gratis at deltage; men kaffe med rundstykke koster 10 kr.









onsdag den 15. februar 2023

Tirsdag de 14. februar lagde Lars Peter Nellemann vejen forbi Odder Filatelistklub, hvor han han fortalte om "Kugleposten".

Et interessant foredrag af en kompetent og glimrende formidler.


Lars Peter Nellemann.






Tak for et fornemt foredrag.




onsdag den 1. februar 2023

 Velkommen til Hou. En af Danmarks største Frimærke- Postkort og Mønt dage

Odder Filatelistklub afholder for 23. år byttedag i Hou-Hallen, Skolegade 65, Hou. 
Det foregår søndag den 19. marts 2023, kl. 10 - 15.


Formanden for Odder Kommunes kultur og fritidsudvalg Marianne Hundebøll åbner denne byttedag.

Der vil være gratis ta´'selv bord med flere tusinde frimærker.

Auktionshuset Bruun Rasmussen vil vurdere frimærker, breve og postkort og tager imod evt. indlevering til kommende auktion.

Der er tilsagn fra følgende mønt- og frimærkehandlere: Gafrisca, Leni Frimærker, Det Gamle Postkontor, JF- Stamps og mønthandler Hans Nielsen samt ca. 40 kræmmere fra hele landet som har et forskelligt udvalg af bl.a. frimærker, postkort og mønter med.

Vi har i år også fået tilsagn fra Dansk Postkortsamler Klub, som deltager med en informationsstand.

Evt. ledige kræmmerborde kan bestilles på tlf. 24 98 76 46 eller
mail 
ole.breum@gmail.com.

Der vil i år være en udstilling med postkort omhandlende godser og herregårde i Odder Kommune.

Der vil også være borde, hvor der kan byttes frimærker. Alle bytteborde er gratis.

I løbet af dagen vil der blive solgt amerikansk lotteri, med gode præmier fra byens handlende.

Deltag også i årets konkurrence, hvor præmien er frimærketilbehør. Denne byttedags konkurrence er: I hvilket årstal har Dronning Margrethe II 50 års regeringsjubilæum?

Hou-Hallens Cafeteria vil også i år kunne stille alles sult og tørst til rimelige priser.

DER ER GRATIS ADGANG.