onsdag den 13. maj 2020

Denne gang fra formandens postkortsamling om
"Banegårdsrestauranterne" m.m.

I dag er banegårdsrestauranterne en saga blot, men for 50-60 år siden var de en fast bestanddel på næsten alle større stationer og trafikknudepunkter.
Før i tiden var der ofte, i modsætning til nutidens strømlinede køreplaner, lange ventetider for de passagerer, der skulle skifte tog. Derfor havde banegårdsrestauranterne en stor berettigelse.

Restaurationen på Københavns 2. Hovedbanegård

Da jernbanen blev indført i Danmark i 1847 med strækningen København-Roskilde, opstod samtidig de første banegårdsrestauranter. 
Historien om et erhverv og en forretningsidé, som nu er – historie, kan også dokumenteres og fortælles gennem originale postkort. Illustrationerne til dette indlæg er eksempler på en sådan dokumentation.
Danmarks første banegårdsrestauration: Roskildes første station fra 1847 skulle i begyndelsen også fungere som udflugtsmål. Derfor blev der på første sal indrettet en restauration med varieté samt værelser til overnatning.

Københavns første banegård fra 1847 blev udvidet i 1856 i forbindelse med forlængelsen af banen til Korsør. I den vestre ende blev der bl.a. indrettet en mindre restauration.


Klassisk dansk banegårdsrestaurant. Der er dækket op til kaffebord til det næste hold af travle rejsende. Der var ofte kun var kort tid til togskifte; derfor skulle det gå hurtigt med serveringen. Serveringen foregik ofte ved lange borde, hvor der var dækket op i forvejen med ekstra kaffekopper, da næste hold ofte var lige på trapperne. Det ses på mange billeder og postkort fra banegårdsrestauranterne.

Der var forskel på folk
Restauranterne var forbeholdt 1. og 2. klasses rejsende. 3. klasses rejsende måtte nøjes med en ventesal, der dog var indrettet med en skænk, hvor der var betjening.
Der var stil over det på Tønder Banegårds restaurant for rejsende på 1. og 2. klasse.

Herning Banegård. 3. klasses ventesal med skænken i baggrunden.

"Glas" eller "kniv og gaffel" 

Større banegårdsrestauranter, København og Roskilde, var markeret med en kniv og gaffel. De mindre banegårdsrestauranter, Valby og Holbæk, var markeret med et glas.

Skanderborg 
Banegårdsrestauranten i Skanderborg. 


Jernbanen kom til Skanderborg 4. oktober 1868, da strækningen fra Fredericia til Aarhus blev indviet. Banegårdsrestauranten blev åbnet samtidig med indvielsen af strækningen. Navnet på den første forpagter kendes ikke. Den næste forpagter var den dygtige, og i faget respekterede, Fru Ane Nielsen, der alene havde drevet "Hotel Skandinavien", byens førende hotel, efter sin mands død i 1864. Hun solgte hotellet i 1876, året efter hendes anden mands død. Ane Nielsen videreførte derefter alene banegårdsrestauranten, som hun havde forpagtet i 1874. Den drev hun i 31 år frem til sin død som 85-årig i 1905. Det sidste år dog med en bestyrer.  


Skanderborg havde også en Restaurationsvogn på perronen
 Allerede i 1907 fremgik det af en annonce i Vejviseren for Skanderborg, at der var restaurantvogn ved alle tog. 

Skanderborg Station omkring 1905. Skanderborg havde som mange andre stationer med en banegårdsrestaurant, også perronsalg.
Salg af frokostkurve (fra 1900) og perronsalg til de rejsende, var en forløber for indførelsen af spisevognene i 1923.

  Skanderborg Vejviser 1916.

Turismen giver lyd fra sig
Den første danske turistforening, "Dansk Touristforening", blev stiftet i 1889. Foreningens første formål var at få turisterne til at besøge Danmarks naturskønne egne frem for at stimle sammen i København. Foreningen fik en aftale med Statsbanerne om rundrejsebilletter. Imidlertid ankede man, ud over den dårlige belysning i jernbanevognene, også over de tarvelige restaurationsforhold, der var på mange af banegårdsrestauranterne.  

 Til højre ses tjenerne - og formentlig restauratøren - ved indgangen til banegårdsrestauranten i Fredericia.


Banegårdsrestauranten i Fredericia var - i modsætning til mange andre banegårdsrestauranter - anerkendt for sit fine køkken.

Banegårdsrestauranten i Fredericia var dog et strålende eksempel på, at en banegård godt kunne huse en rigtig god restaurant. Restauratøren Albrecht Søndergaard og hans hustru Christine opnåede berømmelse som et af landets bedste spisesteder. Mange togrejsende sprang gerne et tog over for at kunne nyde fru Christines berømte køkken. Flere af gæstgiveriets foregangsmænd blev hædret med titlen kammerråd. En af dem var Albrecht Søndergaard!


Restaurant Broen
Det var ikke bygningen, samtiden var imponeret af. Den blev kaldt kedelig og uinspireret.

Restaurant Broen ved den gamle Lillebæltsbro har sin helt egen historie. Jeg har valgt at omtale stedet, selv om der kan være delte meninger om, hvorvidt Restaurant Broen nu også var en 'rigtig' banegårdsrestaurant. Men i og med at toget standsede ved Broen, og det var DSB, der stod for byggeriet af restauranten, kan det vist godt forsvares at omtale stedet.
Restaurant Broen blev åbnet samme dag som Lillebæltsbroen, den 14. maj 1935. DSB havde store forventninger om, at gæsterne ville valfarte til stedet. Det havde de jo gjort, mens broen blev bygget. Og så havde restauranten jo en fantastisk flot udsigt. 

Som det fremgår af uddraget fra køreplanen - fik Middelfart, stik imod sædvane for de større stationer, ingen banegårdsrestaurant i den nye station.

To skønne kvinder nyder den flotte udsigt, der var fra Restaurant Broen.

Frimærkerne skal ikke glemmes
Postkort fra Nürnberg den 29. december 1934. Adressat ubekendt i både Nykøbing Falster og Nykøbing Sjælland.


Miniark udgivet i anledning af frimærkets 100-års jubilæum.


5-øres brevkort sendt med Horsens-Odder banen den 3.3.1919. Underfrankeret med 2 øre, da portoen var steget til 7 øre den 1. januar 1919. Efterporto = dobbelt manglende porto = 4 øre; derfor påskrevet "4" med blåkridt. Portomærker blev først indført i Danmark den 1. maj 1921.

Lidt nostalgi. Fællesmøde i Odder den 23. oktober 2012






Med venlig hilsen
Bestyrelsen


   









onsdag den 6. maj 2020

Fra Kenneth Mikaelsens samling

I forbindelse med Jubilæums-Udstillingen i Næstved 1935 blev der arrangeret Kuglepost

Udstillingskuvert Næstved 15. juni 1935.

Kuglepost den 4. juli 1935.

Sorø Amts Dagblad den 29. juni 1935.

Kugleposten.

Succesen med kuglepost blev gentaget i efteråret 1935

Fra den 31. august til den 12. september 1935 blev der kørt med kugleposten fra København til Frederikshavn.

Viborg Stifts-Tidende den 2. september 1935.

I forbindelse med Landbrugsudstillingen på Bellahøj i 1938 kunne posten sendes med postrytter til udstillingen

Brev sendt med postrytter juni 1938

Nordjyllands Socialdemokrat den 3. juni 1938

Bellahøj

Husk klubauktionen der slutter fredag den 8. maj klokken 18.00


Lidt nostalgi
Luftfoto over Østergade, Kirkesti, Rørthvej og Randlevvej


Postkort fra Torrild omkring 1911



Med venlig hilsen
Bestyrelsen












mandag den 4. maj 2020

I dag den 4. maj til formiddagsmødet skulle 2 x Leif have fortalt om befrielsesdagen og konsekvenserne efterfølgende. Mødet blev som bekendt ikke til noget; men vi gengiver foredraget så godt vi nu kan.

Tirsdag den 9. april 1940 var datoen, da et sort kapitel i Danmarkshistorien startede.

Vareknaphed og rationering var danskernes dagligdag i de 5 forbandede år. Der blev bl.a. produceret dansk tobak, ligesom dansk frugtvin fik en opblomstring under besættelsen.

Christian X var med sine daglide rideture i København med til at holde modet oppe hos danskerne.

Borgernes Hus i København blev udsat for Schalburtage den 23. juni 1944.

Det store øjeblik: Befrielsen fredag den 4. maj.

Konsekvenserne var barske, ikke mindst for de tyskere der var anbragt i flygtningelejrene












Leif Andersen og Leif Ørndorf