søndag den 29. oktober 2017

Kære medlemmer!

Lidt i god tid denne gang, men blot for at erindre om mødet den 7. november. Kim Hansen fortæller om "Ghettopost i Lodz". Jeg er sikker på, det bliver lige så spændende som tidligere, når Kim står for aftenens indslag.
Samtidig er der også mulighed for eftersyn inden anvisningssalget. Bestyrelsen har valgt at gøre det mødeaftenen forinden, så der er bedre tid til at se evt. ønskede lots igennem.


NORDIA-udstillingen i Vejle besøgte vi i går. Den traditionelle bustur med Janus som chauffør - 22 deltagere. Selvom turen var ganske kort, var der naturligvis kaffe rundstykker m.v. på udturen. Vi nød dog forplejningen i bussen på grund af dårligt vejr. Da vi var blandt de første ved indgangen lørdag, var der en præmie fra udstillingen, nemlig en flot souvenirbog med H. C. Andersen, som udover 5 førstedagskuverter også indeholdt frimærkerne postfriske, udgivet i 2012. De fleste havde vidst nyindkøb af forskellige frimærker med hjem udover en god oplevelse og besigtigelse af de mange rigtig flotte udstillingrammer.



Mange frimærkehilsener

Niels
Fotos fra turen til NORDIA 2017 
lørdag 28. oktober 2017










onsdag den 11. oktober 2017

Kære medlemmer!

Den årlige udflugt går i år til NORDIA 2017 i Vejle.

Tidspunkt er lørdag den 28. oktober med afgang fra Aktivitetshusets p-plads klokken 8.30.
Tilmelding til formanden Finn hurtigst muligt og senest lørdag den 14.okt. enten på mail: exponat@live.dk eller telefon 8656 0969/3020 4570 
Selvom det er en kort tur, holder vi traditionen med kaffe, rundstykker og en lille skarp undervejs til Vejle.Turen er gratis for medlemmer (EXPO-kontoen afholder udgifterne).Fortæring på udstillingen er for egen regning.

Hjemtransport har vi endnu ikke aftalt, men mon ikke vi er i Odder senest 18.00